Har du gået til Taekwondo før og kribler det lidt i dig for at starte igen, så find nogle shorts og en t-shirt frem og kom ud i klubben til nogle gratis prøvetimer.

Er Taekwondo noget helt nyt for dig, har du sikkert en masse spørgsmål, som du ønsker svar på, inden du tager stilling til, om Taekwondo er noget for dig. Nogle af disse spørgsmål kunne være:


Ø HVAD ER TAEKWONDO?

Taekwondo er en koreansk kampsport som kan føres flere tusinde år tilbage i tiden. Koreanerne brugte Taekwondo til at forsvare sig selv og deres land med.

I dag udøves Taekwondo med flere formål. Nogle dyrker det for at kunne forsvare sig selv. Andre for at komme ud og kæmpe. Mens andre igen gør det for at holde kroppen igang.

Taekwondo træning består af mange elementer, så som teknik, smidighed, kondition, kraft, selvtillid, socialt samvær og meget mere.


Ø HVOR GAMMEL SKAL MAN VÆRE?

Som tommelfingerregel skal man være omkring 6 år gammel for at blive medlem i Sønderborg Taekwondo Klub. Men det afgørende er, at man kan følge med i undervisningen og ikke er til gene for de andre på holdet. I klubben har vi børn ned til 7 års alderen.


Ø KAN MAN BLIVE FOR GAMMEL?

Nej, man kan ikke blive for gammel til at dyrke Taekwondo. Man kan være i så dårlig heldbredsmæssig tilstand, at det ikke er tilrådeligt / muligt at dyrke Taekwondo. Men dårlig kondition, dårlig styrke, dårlig smidighed og så videre er ikke grund til, ikke at dyrke Taekwondo. Gennem Taekwondo optrænes og forbedres disse færdigheder under hensyntagen til den enkelte person. I klubben har vi personer op til 40 års alderen. I andre klubber har de personer, der er meget ældre.


Ø HVAD KOSTER DET?

Indmeldelsesgebyr som er et engangsbeløb kr. 200,-
+
Kontingent pr. kvartal for personer under 15 år kr. 300,-
Kontingent pr. kvartal for personer der er fyldt 15 år kr. 350,-


Der betales kvartalsvis forud.

Vores klub er medlem af Dansk Taekwondo Forbund, så en del af kontingentet går til din licens i Dansk Taekwondo Forbund.

Klubber der er medlem af Dansk Taekwondo Forbund skal overholde forbundets regler og love. Til gengæld opnår klubben en vis standard igennem medlemskabet, idet forbundet udbyder uddannelser til klubberne. Blandt andet dommer og instruktør uddannelser. Endvidere opstiller forbundet mål og krav til klubberne og deres medlemmer.
Endvidere er alle medlemmer forsikret igennem Dansk Taekwondo forbund


Ø PÅ HVILKE TIDSPUNKTER ER DET MULIGT AT TRÆNE?

Der er følgende fire hold i klubben:

Hold I Jageun-Kids
Hold II Børn
Hold III Voksne begyndere
Hold IV Voksne videregående


Deltager man på et af ovenstående hold, kan man også træne:

KampKræver min gult bælte
TeknikKræver min gult bælte
DangradueringstræningKræver min 1. kup


Tryk her for at se træningstiderne for de fire hold samt kurset.


Ø HVOR LIGGER KLUBBEN?

Sønderborg Taekwondo Klub har adresse på Augustenborg Landevej 61C, ved Sønderborg Sports & Helsecenter.

Tryk her for at se et kort.


Ø HAR KLUBBEN INDHENTET BØRNEATTESTER?

Den 1. juli 2005 vedtog folketinget, at det er lovpligtigt for idrætsforeninger at indhente såkaldte børneattester på trænere, instruktører og holdledere, før de får direkte kontakt med børn under 15 år.

Som følge af denne lov besluttede bestyrelsen i Sønderborg Taekwondo Klub i efteråret 2005 at der også skulle indhentes børneattester på nuværende trænere i klubben. Dette blev gjort selv om loven kun påbyder at der indhentes børneattester på kommende trænere.

Sønderborg Taekwondo Klub har derfor børneattester på samtlige trænere i klubben. Disse børneattester fornyer klubben en gang årligt.


Ø HAR KLUBBEN UDDANNEDE TRÆNERE?

Sønderborg Taekwondo Klub sørger hele tiden for, at nuværende og kommende trænere sendes på de trænerkurser, der udbydes af Dansk Taekwondo Forbund i samarbejde med DIF, således at klubben har kompetente og dygtige trænere.


Ø YDERLIGE SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål, som du ikke fik svar på her, er du velkommen til at ringe til klubben på tlf. 60 53 75 11. Det er bedst at ringe mellem kl. 17:30 og 20:00 de dage der er træning. Alternativt kan du sende en mail til en af trænerne med dine spørgsmål. Du er selvfølgelig også velkommen til at komme ud i klubben.

Tryk her for at sende en mail til en af trænerne.

Inden du melder dig ind, kan vi tilbyde dig nogle gratis prøvetimer, så du kan sikre dig, at Taekwondo er noget du har lyst til.

Vi ses i klubben.